Latest Posts

Latest Comments

Archive for the ‘Danish’ Category

Om ytringsfrihed, ytringspligt og det falske dilemmas fejlslutning

By Fjodor on Jan. 9, 2015.

Lad mig starte med en præcisering: nÃ¥r jeg i overskriften, og i det følgende, taler om “ytringspligt”, sÃ¥ er det ikke i den forstand, som Anna Libak lader Stephane Charbonnier stÃ¥ for i http://www.b.dk/kommentarer/ytringspligt. Det kan næppe overraske, at ordet er brugt før, men jeg var ikke stødt pÃ¥ det, da jeg selv, mentalt, begyndte at formulere nærværende indlæg, men den brug, der anføres i linket ovenfor, er alligevel relevant for det følgende.

Nuvel: Tragedien i Paris er en kendsgerning, og uomgængeligt må være det faktum, at den er udført på baggrund af en religiøs fanatisme, som må synes de fleste mennesker så fremmed, at det er svært at forstå, og også, at enhver mulig tale om, at de selv var ude om det, bør bandlyses af enhver, der ønsker et demokratisk samfunds ytringsfrihed.

I forhold til disse “de fleste mennesker”, vil jeg anbefale http://www.b.dk/debat/fordoem-terroren-ikke-muslimer-generelt af Berlingskes chefredaktør Jens Grund, der fortjener megen ros for netop det indlæg.

64 minutter senere lod selvsamme Berlingske så Marie Krarup (DF) komme til orde med http://www.politiko.dk/b-tinget/vi-skal-turde-fortsaette-religionskritikken, for hvilket Berlingske fortjener ros af hensyn til ytringsfriheden, og for hvilket Marie Krarup selv fortjener netop den kritik, som Jens Grund lægger op til.

Det er i sig selv forstemmende, at Krarup slÃ¥r en hel religionskategori i hartkorn med en fundamentalistisk fraktion af selvsamme, og selvsikkert proklamerer, at “Det er frygteligt uhyggeligt at mÃ¥tte se i øjnene, at forhÃ¥bningerne om at kunne integrere store muslimske mindretal i Europa er slÃ¥et fejl.”, men hverken mere eller mindre kan man vel forvente fra hendes side. Mere forstemmende er det, at der selv fra mere moderat side (jeg mener at kunne huske Lars Løkke Rasmussen nævnt – find selv kilden) er ytret ønske om at trossamfund her til lands partout skal tage afstand.

Netop heri ligger min egen forståelse af ordet ytringspligt, som jeg vil betegne som en udemokratisk konstruktion af værste skuffe, og som jeg vil beskrive med følgende eksempler, som der snildt kan findes flere af:

1) Sovjetkommunisme har ateisme som et af sine erklærede mål og midler, men i deres optik forstået som aktiv forfølgelse af religion. Jeg er selv ateist, og vil så hjertens gerne tage afstand fra både indskrænkelse af religionsfrihed som sådan, og særligt fra kommunismens rædsler, men skal jeg af et politisk system afkræves dette på grund af min ateisme?

2) Det sker fra tid til anden, at kristne fundamentalister udfører eller opfordrer til dødelige angreb på abortklinikker i USA. Skulle vi afkræve Folkekirken, Kirkeministeren, Dronningen og gerne Marie Krarup, at de tager offentlig afstand fra disse ugerninger, hver gang, de sker, qua deres kristne tro?

Svaret vil forhåbentligt, for det fleste, være nej til begge, men hvorfor? Som jeg ser det, skyldes det, at så snart man pålægges at ytre noget bestemt, som en anden har formuleret, så fratages man sin ytringsfrihed i fuldstændighed, idet den erstattes med en ytringspligt, som jeg personligt mener, hører totalitære regimer til.

Om den sort/hvide tankegang om, at hvis man ikke siger det ene, så mener man det andet, kan spores til det falske dilemma, som ses fra Jesus i Mat 12:30 om, at hvis du ikke er med os, så er du imod os, og som glad og gerne er blevet brugt af andre farverige personager såsom Lenin, Mussolini og, nok så berømt, G. W. Bush (se http://en.wikipedia.org/wiki/You%27re_either_with_us,_or_against_us) skal jeg ikke kunne sige, men det er en logisk fejlslutning, og den har ingen gyldig plads i et sekulært demokrati.

 

 

Trænger Danmark til (endnu) et nyt parti?

By Fjodor on Aug. 17, 2013.

Jeg har, på løst plan, men meget ofte, tænkt over, hvor jeg står på den danske, politiske scene.

Jeg har, i det meste af min karriere som vælger, stemt konservativt, ud fra en idé om, at virkelyst, iværksættertrang og det at, med sit virke, bidrage til samfundets opretholdelse, bør støttes og belønnes frem for at blive straffet med ting som topskat, arveafgift og deslige, men at man som skatteyder dog, trods alt, bør bidrage, sÃ¥ledes at de, der, af den ene eller anden grund, er ude af stand til drage nytte af den rent liberalistiske tanke om at enhver er sin egen lykkes smed, dog stadig, og med personlig værdighed i behold, kan oppebære en rimelig tilværelse “pÃ¥ samfundets bekostning”.

SÃ¥ meget for min baggrund.

Jeg er ingenlunde lige så politisk engageret, som jeg var i min gymnasietid, men jeg synes at have hørt, at der er en tendens til, at folk engagere sig mere i enkeltsager end i egentlig partipolitik, hvilket på sin vis kan være sundt, men på den anden side er det også min opfattelse, at der ofte er tale om sager, hvor det er let at lade ens følelser løbe af med sig.

Min tanke er, derfor, at der måske kunne være brug for et parti, der ikke, som sådan, lægger sig fast på en venstre-, højre- eller centrumpolitisk plads i det eksisterende spektrum, men mere virker som en fælles platform for (kommende) politikere, der (måske kun) er enige om, at hvis der skal træffes politiske beslutninger om dette eller hint, så bør det ske på baggrund af en saglig afdækning af de problemstillinger, som bemeldte beslutning fordrer.

Mit forslag er, hermed, et parti hvor det enkelte medlems mandat er:

  1. Opsøg viden om problemområdet fra dettes eksperter
  2. Hvis der ikke er konsensus blandt eksperter, så følg din intuition men gør rede for dennes baggrund

Jeg tænker, at partiet kunne kaldes “Evidensbaseret Folkeparti”, men er ganske Ã¥ben overfor bedre forslag til navngivningen.

Det værste fra to verdener

By Fjodor on Feb. 14, 2013.

Der er rigeligt med eksempler pÃ¥ kommentatorer, der henviser til, at blokpolitik burde have været uddød forlængst (find dem selv, det er ikke det, der er pointen i det følgende), og selvom jeg, i blokpolitisk perspektiv, mestendels er borgerlig, sÃ¥ er jeg ikke blind for, at den side har nogle alvorlige problemer i visse sammenhænge, medens “den anden side” har nogle ret gode argumenter i andre. Heraf følger, naturligt, diverse nytænkninger om kortvarige politiske alliancer, alene pÃ¥ baggrund af det enkelte emne, hvorefter man er fri til at indgÃ¥ nye af slagsen.

Som udgangspunkt går jeg ud fra, at det nok er den vej, det går, og jeg går også ud fra, at det faktisk vil være en god ting! Men:

Hvis jeg ikke husker meget galt, var det den tidligere regering, der troede, at de valgte at privatisere postetaten (Post Danmark, PostDK, eller hvad de nu kalder sig), og det er vist den nye regering, der har gennemført den seneste revidering af Postloven.

Dermed har vi, in effect, præcist det værste fra begger verdener, og det vil jeg demonstrere med nedenstående historie. Hvis jeg har kedet dig hidtil, så glæd dig, i det mindste til det følgende:

Den 31. januar i år foretog min kæreste en bestilling på nettet. Vi har, siden den seneste lovs ikrafttræden, været ulovlige borgere, eftersom hverken vore navne eller vort husnummer har stået på den, ellers lovligt opsatte, postkasse, som vi blev tvunget til at købe omkring årsskiftet. Angånde husnummeret, så står det dog med store kobberbogstaver på husmuren, ca 50cm over postkassen.

I den forbindelse har vi, da vi ofte modtager forsendelser, set en hel del passivt-aggressive beskeder på de pakkesedler, som vi dog, ellers hidtil, har modtaget, og min kæreste er da også blevet personligt skældt ud af det pakkepostbud, som jeg går ud fra, er ansvarlig for det følgende (uagtet at han ikke syntes at være i tvivl om, at hun var den rette at skælde ud).

Nuvel: i forbindelse med bestillingen, indsneg der sig en stavefejl i den emailadresse, som min kæreste opgav til forhandleren, og modtog derfor, naturligvis, ikke et “track-and-trace”-nummer per email, hvilket hun dog ikke tænkte over før senere. Efter et rimeligt antal dages tid forespurgte vi dog i den lokale postbutik, om pakken lÃ¥ der – “Nej”.

Eftersom vi var opmærksomme pÃ¥, at vi, alene, kunne være ansvarlige for, at en eventuel email med sporingskode ikke var dukket op, og eftersom vi, fejlagtigt, *stolede pÃ¥ PostDK*’s integritet, valgte vi dog at vente lidt med at beklage os nogen steder, og tænkte “den dukker nok op”.

Det gjorde den ikke…

Cirka samtidigt med, at den utroligt søde og servicemindede ekspedient i vores lokale “postbutik”, som PostDK har udliciteret til Kvickly, efter min forklaring om, hvorfor jeg havde spurgt til den samme pakke sÃ¥ mange gange, bemærkede at hun har en veninde, der arbejder for det selskab, som pakken oprindeligt var bestilt fra, skete der sÃ¥ endelig noget, og det er det, der er hele kernen i historien:

  1. Pakken var afsendt fra forhandleren dagen efter den aften, hvor den var bestilt
  2. Pakken var, ved en fejl fra PostDK’s side markeret “til udbringning” frem for “til afhentning”
  3. Ved at pille lagene af labels af, har vi kunnet konstatere, at *pakkebuddet* har markeret den som “adressaten ukendt pÃ¥ adressen”, og prompte har sendt den retur
  4. I forbindelse med 3 har den *ikke* ligget til afhentning, og er ej heller blevet skrevet ind i noget system, hvor den kunne spores udfra vor adresse
  5. PostDK har, i den forbindelse, heller ikke informeret forhandleren om, at pakken er sendt retur, hvilket gav det problem, at forhandleren ikke, indenfor den ellers lovede svartid, kunne svare os på, hvor tingene var blevet af
  6. Veninden til førnævnte, udliciterede, ekspedient brugte en aften i sin fritid på at spore den, og mere af den næste formiddag på at få PostDK til at genudsende pakken uden udgift for hverken dem eller os
  7. Pakken er nu modtaget, 13 dage senere
  8. Vi troede, at forhandleren var dårlig til at håndtere sagen.
  9. Vi kan konstatere, at de har gjort langt mere for at opklare den, end vi kunne have drømt om
  10. Vi var enormt tæt på at proklamere for alverden, at bemeldte forhandler ikke var til at have med at gøre, eftersom vi ikke engang overvejede, om PostDK kunne have bidraget til miseren, men:
  11. Minimum én, lokal, medarbejder ved PostDK, har været tæt på at foranledige både monetært tab for os, og, endnu værre, negativ omtale af et firma, som faktisk har gjort mere, bedre, end man burde kunne forvente

Hvad er pointen så?

Jo, hvis post-“etaten” var statsligt drevet, sÃ¥ ville staten gerne kunne diktere, hvad der skal eller ikke skal stÃ¥ pÃ¥ befolkningens postkasser, eftersom det ville sortere direkte under den.

Hvis postservice alene var et spørgsmål om privat virksomhed, så ville staten stadig kunne kræve, at udbyderne levede op til visse krav.

Problemet er, at PostDK er tilpas privat til, at staten ikke kan stille krav, men tilpas vigtig til, at de kan få staten til at stille krav til borgerne, for at gøre brug af deres service.

Jeg har ingen anelse om, hvordan jeg bedre skulle kunne beskrive en rotterede for aspirerende skrankepaver…

Æret være Kresten Philipsens minde

By Fjodor on Jul. 17, 2011.

Dear international readers: Please excuse another Danish post, but a formidable Danish politician, whom I had the fortune to meet on a few occasions, has sadly passed away. This is an admittedly sorry excuse for an obituary for a man whom I admired greatly.

Jeg følger ikke synderligt meget med i politik længere, og ej heller, nÃ¥r det kommer til stykket, danske nyheder generelt. Dermed er det først i dag gÃ¥et op for mig, at Kresten Philipsen er død. For min egen part er jeg ked af, at jeg ikke har haft anledning til at møde ham i efterhÃ¥nden mange Ã¥r, idet jeg gerne ville have haft fortalt ham, at han har foranlediget en større forstÃ¥else hos mig for det saglige arguments magt, samt for vigtigheden af respekt for politiske modstandere, end han sikkert selv har været klar over, særligt da jeg næppe antager, at han ville kunne huske mig, medmindre han blev mindet om det, og sÃ¥ nok næppe som andet end en typisk gymnasiast, der ikke havde bedre begreb om politik end de fleste andre af mine studentikose aldersfæller, men hvad jeg senere er blevet opmærksom pÃ¥, ud fra hans mÃ¥de at agere pÃ¥ i de fÃ¥, korte situationer er, at skulle man gøre sig forhÃ¥bninger om at vinde hans respekt pÃ¥ det politiske plan, sÃ¥ skulle man kunne redegøre for sin holdning – bÃ¥de hvad angÃ¥r baggrund, argumenter for, og særligt imod.

Denne blog læses af ganske fÃ¥, og sÃ¥ledes har jeg postet et mindeord pÃ¥ JV’s dertil indrettede side her, som jeg dog ogsÃ¥ vil gengive nedenfor:

Det er med sorg, at jeg har erfaret dette gode menneskes alt for tidlige død. I min gymnasietid var jeg, som det sig hør og bør for gymnasiaster, politisk engageret, og dertil enig med Hr. Philipsen angående mange politiske spørgsmål, men naturligvis også uenig hvad angår andre. De få gange, hvor jeg mødte ham personligt, og dertil talte politik, slog det mig, at han, høfligt, veltalende og alvorligt, var mere interesseret i at få mig til argumentere sagligt, end han egentlig (og med rette) var i at blive talt efter munden, eller det modsatte, af en ung gymnasiast, der endnu ikke havde haft tid til at forstå større perspektiver, end hvad han (altså jeg) nu engang alligevel følte, var rigtigt, uden yderligere forklaring.

Hvad jeg husker bedst, er dog hans engagement i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet, der mødte en uanstændigt højlydt modstand fra et lille, omend skræmmende, mindretal i det sønderjyske, der tog en form af, hvad den traditionelle opfattelse af terrorisme sagtens kan beskrive, og det er således med lige dele beklagelse og vikariøs skam, at jeg må konstatere, at noget af det sidste, som han oplevede, var at det, som han dengang, med store personlige omkostninger, kæmpede for, desværre blev slået i stykker af hans tidligere partis uheldige afhængighed af, og resulterende leflen for, et parti der, mere eller mindre, er talerør for det mindretals misforståelse af, at national stolthed er ensbetydende med de mest afstumpede former for den slags nationalisme, der kun kan omtales negativt.

Kresten ville sikkert have søgt en anden løsning end min “langen ud efter” et politisk parti, men sÃ¥ledes kan jeg kun afslutte med, hvad jeg ønsker at sige med det forudgÃ¥ende, nemlig at Kresten var en stor mand og en stor politiker, som jeg altid vil se op til, uagtet at han desværre ikke er blandt os længere.

Det gør mig ondt på Danmarks, og særligt på Sønderjyllands, vegne, at Kresten ikke længere er her, men mest gør det mig ondt for hans familie, som jeg håber vil se denne nekrolog, såfremt de finder frem til den, som en hyldest til en mand, som de kan være stolte af!

En undervisningspolitisk strøtanke

By Fjodor on May. 9, 2011.

Under en diskussion pÃ¥ Facebook gik det op for mig, eller det blev mere klart for mig, at nÃ¥r jeg kritiserer kreationister for, bevidst eller ubevidst, at misforstÃ¥ det videnskabelige begreb “en teori” (se evt. her angÃ¥ende det), sÃ¥ tillægger jeg dem mÃ¥ske skumle bagtanker, som slet ikke er deres skyld – i hvert fald læg-kreationisterne…

Bemeldte diskussion var sådan set affødt af det, efterhånden berømte, fejlcitat af Martin Luther King Jr. om ikke at glædes ved selv en fjendes dødsfald, og jeg kom ind i den, idet den herre, der havde sat citatet som status, blandt andet har markeret sig ved at tale negativt om de mange vrøvlere indenfor ernæring og sundhed, og en kommentator brugte, efter min mening fejlagtigt, lejligheden til at kritisere ham for at være meget kritisk overfor sådanne vrøvlere.

Nuvel, jeg gjorde, pÃ¥ vanlig udiplomatisk vis, opmærksom pÃ¥, at jeg fandt den implicite sammenligning upassende, men der udfoldede sig sÃ¥ en videre diskussion, hvor jeg redegjorde for min opfattelse af, at medierne har udvandet begrebet “ekspert”, idet de synes at bruge det i betydningen “én, der har noget at sige om et emne, som journalisten ikke har begreb skabt om”, og det var her, at det gik op for mig, at tilhængere af diverse mere eller mindre vanvittige ernæringsrÃ¥d, alternativ medicin og kreationisme muligvis har det tilfælles, at de sidestiller evidensbaseret videnskab med alle de andre ting som “blot teorier”.

Dermed gik det ogsÃ¥ op for mig, at det egentlig er ganske forfejlet, at det først er som studerende pÃ¥ en naturvidenskabelig uddannelse ved et universitet, at man bliver præsenteret for kurset “videnskabsteori”, idet vi dermed er et fÃ¥tal, der faktisk fÃ¥r indblik i, hvorledes en videnskabelig teori adskiller sig fra hverdagsbetydningen af ordet.

Dette fik mig yderligere til at tænke på, at selvom folkeskolerne underviser i matematik (eller i hvert fald regning), samt fysik/kemi på de senere klassetrin, så mindes jeg ikke selv, at jeg fik nogen undervisning i, hvad videnskab, formelt set er. Jeg fik så alt rigeligt af kristendomskundskab, som jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke foreslår at afskaffe fuldstændigt, omend jeg længe har ønsket at lade det være en del af en generel religionsundervisning, men her er min strøtanke så endelig:

Kunne man ikke forestille sig, at kristendomskundskab/religion i folkeskolen føres med over i et bredere fag, der passende kunne kaldes “Tro og Viden“?

Hvad synes du?

Svar på uopfordret snail-mail-reklame

By Fjodor on Apr. 14, 2009.

Hejsa,

Jeg har netop modtaget et tilbud om at købe Danmarks sidste polarmønt, hvilket fører til to modsatrettede spørgsmål:

1) Kan jeg, såfremt jeg køber denne mønt, være sikker på, at I opsporer og destruerer alle andre eksemplarer?

og

2) Hvis ikke, vil I sÃ¥ venligst undlade at sende uopfordrede og løgnagtige “tilbud” til min adresse?

Med venlig hilsen,

Sune Mølgaard
XXXXXXXXXX
XXXXXXXXXX

Category: Danish, Other

No Comments

Lost posts

By Fjodor on Nov. 29, 2008.

Presumably due to a DNS foul-up on my part, my last few posts weren’t moved from a now defunct server onto the new one. Bummer 🙁

All is not lost, however, since there was a constructive comment to one article by my good friend Therese, who happens to have a more informative post than my usual ramblings on her blog, so if you can read Danish, do yourself a favour and sample her blog at http://www.version2.dk/blogs/theresehansen

Efterfølger til Lunarstorm?

By Fjodor on Jun. 29, 2007.

Tænkte at smide et par tanker om en mulig efterfølger til lunarstorm…

Jeg forestiller mig at benytte Dolphin som er gratis og ser rigtigt smart ud, men så er der det med hosting.

Dolphin kræver cron og ssh-adgang, og dermed helst en slags linux. Mange hosts tilbyder linux, men ssh-adgang plejer at koste…

Jeg_er_handicappet på lunar snakker om mulighed for server og 10Mbit upload, hvilket lyder godt som en start, og så skal man vel have fundet ud af, om reklameindtægter ikke kunne give mulighed for dedikeret hosting på længere sigt for bedre upload-hastighed.

HolySeed snakkede vist om gerne at ville noget grafisk layout.

Flere idéer?

Edit: Glemte lige at foreslÃ¥ http://solarbreeze.dk, da navnet lunarstorm nok er beskyttet, samt at foreslÃ¥, at man lige skriver sit lunar-nick. Jeg er kendt (or not) som Fëanor derinde…

Edit: Prøv evt at melde jer til på testsiden http://85.81.11.101/dolphin. Der er problemer med forumdelen og danske tegn, som jeg arbejder på at løse. Hvis det lykkes, er det nok smart at fortsætte videre diskussion der, da det jo er lavet til det. Om ikke andet, så kan I se lidt på, hvad dolphin er, og om det kan bruges.

Edit nok en gang: Jeg kan se, at der stadig er masser af folk, der læser denne post, sÃ¥ det er nok pÃ¥ sin plads at fortælle, at ovenstÃ¥ende link er taget ned, og samtidig gøre masser af reklame for Fez’ http://fate.dk, som nok er det sted, der har flest gamle lunarstormere. Vel mødt der 🙂

Category: Danish

26 Comments

© 2016 - Fjodor's thoughts
Designed by Shauryadeep Chaudhuri
Coded by XHTML Valid
Minor modifications by Fjodor

Powered by WordPress

FireStats icon Powered by FireStats