Latest Posts

Latest Comments

Archive for January, 2015

Om ytringsfrihed, ytringspligt og det falske dilemmas fejlslutning

By Fjodor on Jan. 9, 2015.

Lad mig starte med en præcisering: nÃ¥r jeg i overskriften, og i det følgende, taler om “ytringspligt”, sÃ¥ er det ikke i den forstand, som Anna Libak lader Stephane Charbonnier stÃ¥ for i http://www.b.dk/kommentarer/ytringspligt. Det kan næppe overraske, at ordet er brugt før, men jeg var ikke stødt pÃ¥ det, da jeg selv, mentalt, begyndte at formulere nærværende indlæg, men den brug, der anføres i linket ovenfor, er alligevel relevant for det følgende.

Nuvel: Tragedien i Paris er en kendsgerning, og uomgængeligt må være det faktum, at den er udført på baggrund af en religiøs fanatisme, som må synes de fleste mennesker så fremmed, at det er svært at forstå, og også, at enhver mulig tale om, at de selv var ude om det, bør bandlyses af enhver, der ønsker et demokratisk samfunds ytringsfrihed.

I forhold til disse “de fleste mennesker”, vil jeg anbefale http://www.b.dk/debat/fordoem-terroren-ikke-muslimer-generelt af Berlingskes chefredaktør Jens Grund, der fortjener megen ros for netop det indlæg.

64 minutter senere lod selvsamme Berlingske så Marie Krarup (DF) komme til orde med http://www.politiko.dk/b-tinget/vi-skal-turde-fortsaette-religionskritikken, for hvilket Berlingske fortjener ros af hensyn til ytringsfriheden, og for hvilket Marie Krarup selv fortjener netop den kritik, som Jens Grund lægger op til.

Det er i sig selv forstemmende, at Krarup slÃ¥r en hel religionskategori i hartkorn med en fundamentalistisk fraktion af selvsamme, og selvsikkert proklamerer, at “Det er frygteligt uhyggeligt at mÃ¥tte se i øjnene, at forhÃ¥bningerne om at kunne integrere store muslimske mindretal i Europa er slÃ¥et fejl.”, men hverken mere eller mindre kan man vel forvente fra hendes side. Mere forstemmende er det, at der selv fra mere moderat side (jeg mener at kunne huske Lars Løkke Rasmussen nævnt – find selv kilden) er ytret ønske om at trossamfund her til lands partout skal tage afstand.

Netop heri ligger min egen forståelse af ordet ytringspligt, som jeg vil betegne som en udemokratisk konstruktion af værste skuffe, og som jeg vil beskrive med følgende eksempler, som der snildt kan findes flere af:

1) Sovjetkommunisme har ateisme som et af sine erklærede mål og midler, men i deres optik forstået som aktiv forfølgelse af religion. Jeg er selv ateist, og vil så hjertens gerne tage afstand fra både indskrænkelse af religionsfrihed som sådan, og særligt fra kommunismens rædsler, men skal jeg af et politisk system afkræves dette på grund af min ateisme?

2) Det sker fra tid til anden, at kristne fundamentalister udfører eller opfordrer til dødelige angreb på abortklinikker i USA. Skulle vi afkræve Folkekirken, Kirkeministeren, Dronningen og gerne Marie Krarup, at de tager offentlig afstand fra disse ugerninger, hver gang, de sker, qua deres kristne tro?

Svaret vil forhåbentligt, for det fleste, være nej til begge, men hvorfor? Som jeg ser det, skyldes det, at så snart man pålægges at ytre noget bestemt, som en anden har formuleret, så fratages man sin ytringsfrihed i fuldstændighed, idet den erstattes med en ytringspligt, som jeg personligt mener, hører totalitære regimer til.

Om den sort/hvide tankegang om, at hvis man ikke siger det ene, så mener man det andet, kan spores til det falske dilemma, som ses fra Jesus i Mat 12:30 om, at hvis du ikke er med os, så er du imod os, og som glad og gerne er blevet brugt af andre farverige personager såsom Lenin, Mussolini og, nok så berømt, G. W. Bush (se http://en.wikipedia.org/wiki/You%27re_either_with_us,_or_against_us) skal jeg ikke kunne sige, men det er en logisk fejlslutning, og den har ingen gyldig plads i et sekulært demokrati.

 

 

© 2017 - Fjodor's thoughts
Designed by Shauryadeep Chaudhuri
Coded by XHTML Valid
Minor modifications by Fjodor

Powered by WordPress

FireStats icon Powered by FireStats