Latest Posts

Latest Comments

Æret være Kresten Philipsens minde

By Fjodor on Jul. 17, 2011.

Dear international readers: Please excuse another Danish post, but a formidable Danish politician, whom I had the fortune to meet on a few occasions, has sadly passed away. This is an admittedly sorry excuse for an obituary for a man whom I admired greatly.

Jeg følger ikke synderligt meget med i politik længere, og ej heller, nÃ¥r det kommer til stykket, danske nyheder generelt. Dermed er det først i dag gÃ¥et op for mig, at Kresten Philipsen er død. For min egen part er jeg ked af, at jeg ikke har haft anledning til at møde ham i efterhÃ¥nden mange Ã¥r, idet jeg gerne ville have haft fortalt ham, at han har foranlediget en større forstÃ¥else hos mig for det saglige arguments magt, samt for vigtigheden af respekt for politiske modstandere, end han sikkert selv har været klar over, særligt da jeg næppe antager, at han ville kunne huske mig, medmindre han blev mindet om det, og sÃ¥ nok næppe som andet end en typisk gymnasiast, der ikke havde bedre begreb om politik end de fleste andre af mine studentikose aldersfæller, men hvad jeg senere er blevet opmærksom pÃ¥, ud fra hans mÃ¥de at agere pÃ¥ i de fÃ¥, korte situationer er, at skulle man gøre sig forhÃ¥bninger om at vinde hans respekt pÃ¥ det politiske plan, sÃ¥ skulle man kunne redegøre for sin holdning – bÃ¥de hvad angÃ¥r baggrund, argumenter for, og særligt imod.

Denne blog læses af ganske fÃ¥, og sÃ¥ledes har jeg postet et mindeord pÃ¥ JV’s dertil indrettede side her, som jeg dog ogsÃ¥ vil gengive nedenfor:

Det er med sorg, at jeg har erfaret dette gode menneskes alt for tidlige død. I min gymnasietid var jeg, som det sig hør og bør for gymnasiaster, politisk engageret, og dertil enig med Hr. Philipsen angående mange politiske spørgsmål, men naturligvis også uenig hvad angår andre. De få gange, hvor jeg mødte ham personligt, og dertil talte politik, slog det mig, at han, høfligt, veltalende og alvorligt, var mere interesseret i at få mig til argumentere sagligt, end han egentlig (og med rette) var i at blive talt efter munden, eller det modsatte, af en ung gymnasiast, der endnu ikke havde haft tid til at forstå større perspektiver, end hvad han (altså jeg) nu engang alligevel følte, var rigtigt, uden yderligere forklaring.

Hvad jeg husker bedst, er dog hans engagement i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet, der mødte en uanstændigt højlydt modstand fra et lille, omend skræmmende, mindretal i det sønderjyske, der tog en form af, hvad den traditionelle opfattelse af terrorisme sagtens kan beskrive, og det er således med lige dele beklagelse og vikariøs skam, at jeg må konstatere, at noget af det sidste, som han oplevede, var at det, som han dengang, med store personlige omkostninger, kæmpede for, desværre blev slået i stykker af hans tidligere partis uheldige afhængighed af, og resulterende leflen for, et parti der, mere eller mindre, er talerør for det mindretals misforståelse af, at national stolthed er ensbetydende med de mest afstumpede former for den slags nationalisme, der kun kan omtales negativt.

Kresten ville sikkert have søgt en anden løsning end min “langen ud efter” et politisk parti, men sÃ¥ledes kan jeg kun afslutte med, hvad jeg ønsker at sige med det forudgÃ¥ende, nemlig at Kresten var en stor mand og en stor politiker, som jeg altid vil se op til, uagtet at han desværre ikke er blandt os længere.

Det gør mig ondt på Danmarks, og særligt på Sønderjyllands, vegne, at Kresten ikke længere er her, men mest gør det mig ondt for hans familie, som jeg håber vil se denne nekrolog, såfremt de finder frem til den, som en hyldest til en mand, som de kan være stolte af!

Category: Danish, Main, Politics

Post a Comment

*

© 2016 - Fjodor's thoughts
Designed by Shauryadeep Chaudhuri
Coded by XHTML Valid
Minor modifications by Fjodor

Powered by WordPress

FireStats icon Powered by FireStats